
Vi tilbyder
Helhedsorienteret og individuelt tilpasset træning.
Afklaring og opkvalificering af den enkelte borger.
En fast tilknyttet træner, som kender de enkelte borgere og deres behov.
Et forløb
Et forløb hos os starter med en opstartssamtale med en af vores fysioterapeuter, hvor der skræddersyes et træningsprogram til dig der tager udgangspunkt i dine behov og mål.
Træningen foregår mandag, onsdag og fredag, og et forløb varer 12 uger.
Undervejs er fysioterapeuten til rådighed for at støtte, justere og motivere dig, så du får mest muligt ud af indsatsen.
Målet er, at du gennem træningen opnår bedre fysisk form, øget selvstændighed og styrket trivsel og dermed bliver bedre rustet til at indgå i arbejdsliv og hverdag.
Der afholdes en midtvejssamtale, og til sidst afsluttes forløbet med en slutsamtale.
Afslutningsvis kan vores konsulenter også hjælpe med at opsætte enten virksomhedspraktik eller job med løntilskud.